Om Asseco Group
Asseco Group er blandt Europas største it-virksomheder
Omsætningen i Asseco Group ligger på omkring 5 mia.danske kroner med en overskudsforretning på 700 mio. kroner. Det gør Asseco Group til den femte største software-leverandør i Europa og dermed en konkurrent til it-virksomheder som SAP og Software AG.
Bred europæisk profil
Asseco Group beskæftiger 8.500 medarbejdere og er repræsenteret i 15 lande i Europa. Virksomheden har fokus på udvikling og salg af systemer særlig til den finansielle sektor, sundhedssektoren og telebranchen samt e-learning og systemintegration.
Kundekreds
Blandt kunderne er Deutsche Bank, Rabobank, Societe Generale, Deutsche Telecom, Deutsche Post, Lufthansa samt europæiske industrigiganter som Henkel, Unilever, Nestlé, RWE, Volkswagen og Mercedes. Desuden er Nykredits polske afdelinger blandt Assecos kunder og ligeledes DnBNORD.
Federationsmodel som vækststategi
Købet af aktiemajoriteten i IT Practice august 2009 udgør første skridt i Asseco Group’s skandinaviske vækststrategi. Et partnerskab med Asseco Group baserer sig på en federationsmodel, hvilket bedst kan beskrives som en familie af virksomheder bundet sammen af god vilje, gensidig tillid og forståelse. Federationsmodellen skal ses som en modpol til de mere typiske, globale it-spillere, der er skabt gennem opkøb og baseret på økonomiske beregninger og styringsværktøjer.



